I løbet af det første halvår i 2020 er der flyttet 10 nye familier til Ingstrup og yderligere 4 er på vej.
Det fortæller Jonna Jensen, og sammen med Tina Simoni har hun helt styr på tilflytningen til landsbyen med 366 indbyggere.
De to står nemlig bag et nyt initiativ med velkomstpakker til byens nye indbyggere.

Nye familier bliver set
– Vi begyndte med det, fordi vi synes, det er en god ide at give de nye familier en god velkomst og vise, at de bliver set, når de flytter til Ingstrup. Vi viser, at vi har et godt sammenhold og, hvad vi har at byde på her i byen, fortæller Jonna Jensen.

Tina Simoni og Jonna Jensen sørger for tog initiativ til velkomstpakkerne. Privatfoto

Byens muligheder
Pakkerne indeholder gaver fra omegnens forretningsliv og foreninger som et net, hårprodukter, smagsprøver og bøger fra bogbrugsen specielt tilpasset familierne ud fra om de eksempelvis omfatter børn eller ej.
Og ikke mindst fortæller velkomstpakkerne om byens muligheder.

Velkomstpakkerne er klar

Fra Roskilde og Tyskland
Indtil videre er pakkerne blandt andet blevet delt ud til 4 børnefamilier.
– Vi har fået tilflyttere fra Roskilde og en tysk familie, som senere vil bo her permanent. Vi har nye unge familier, som er flyttet hertil fra mindre byer i området, og andre er kommet her til på grund af Trivselsskolen, fortæller Jonna Jensen.

I vækst
Tilflytningens store betydning kan ikke overvurderes.
– Det viser, at Ingstrup ikke er en by, der er ved at dø ud, men at vi tværtimod er i vækst og Trivselsskolen er et stort trækplaster for os, understreger Jonna Jensen.