Lørdag 19. februar kl. 13 tager Jammerbugt FC hul på forårets opgør i Nordic Bet Ligaen med den udsatte nøglekamp mod Fremad Amager, der placeret nederst.
Kampen spilles grundet baneforholdene på Nord Energi Arena i Hjørring.

Udskiftninger
Og det har været en travl sæsonpause hos Jammerbugt FC, hvor Nabil Trabelsi har skiftet stillingen som assistent ud med posten som cheftræner, mens Sead Gavranovic er blevet spillende assistenttræner.
Den hidtidige cheftræner Bo Zinck er blevet Head of Sport frem til sommer, hvor han stopper i Jammerbugt FC, og samtidig er Bo Zinck nu også træner for Thisted FC i 2. division, mens den tidligere assistent Jan Rasmussen er stoppet.
Også i truppen er der sket en masse med tilgang af 11 nye spillere og farvel til en halv snes spillere. Dermed er den nye spillertrup på 24 spillere.

Ny identitet
Til Jammerbugt FCs hjemmeside fortæller Nabil Trabelsi, at spillerne har arbejdet godt.
– Generelt ser det godt ud, men det er en ny identitet, fordi vi har så mange nye spillere fra forskellige lande. Vi skal forsøge at finde en identitet sammen og bygge en fælles vindermentalitet. Og så må vi samtidig respektere situationen og alle arbejde hårdt på det her sammen, siger han.
Træningskampene har dog vist, at holdet allerede er på rette vej, men også er der fortsat er meget arbejde at gøre.
– Jeg er glad for udviklingen for nu. Vi spillede en god kamp i Malmø, og arbejdede også godt i de andre træningskampe. Men det er kun træningskampe, så vi skal fortsat arbejde hårdt nu. Meget hårdt, siger han til hjemmesiden.

Tilgang af nye spillere til Jammerbugt FC:

Andelhamid Marwann Touati
Position: Centerforsvar
Nationalitet: Frankrig
Alder: 23 år (15.05.1998)
Tidligere klub: US Charitoise

Ryan Senhadji
Position: Centerforsvar
Nationalitet: Frankrig
Alder: 24 år (13.06.1997)
Tidligere klub: Montana

Diogo Miguel Zambujo Pimentel
Position: Midtbanespiller
Nationalitet: Luxembourg
Alder: 24 år (16.07.1997)
Tidligere klub: ASBL CS FOLA
(Låneaftale)

Farid Ikene
Position: Midtbanespiller
Nationalitet: Luxembourg
Alder: 21 år (15.12.2000)
Tidligere klub: Racing FC Union Luxembourg
(Lejeaftale)

Boubacar Haidara
Position: Midtbanespiller
Nationalitet: Mali
Alder: 21 år (12.03.200)
Tidligere klub: AS Performance

Ayla Toure
Position: Kantspiller
Nationalitet: Guinea
Alder: 20 år (04.01.2002)
Tidligere klub: Istanbul Basaksehir F.K.
(Lejeaftale)

Emanuel Mawuena Junior Kulego
Position: Kantspiller
Nationalitet: Norge
Alder: 19 år (07.06.2002)
Tidligere klub: Rosenborg BK

Yan Bouche
Position: Kantspiller
Nationalitet: Luxembourg
Alder: 22 år (19.03.1999)
Tidligere klub: Royal Excel Mouscron
(Lejeaftale)

Diogo Goncalo Bandeira Balau
Position: Kantspiller
Nationalitet: Portugal
Alder: 22 år (13.01.2000)
Tidligere klub: Futebol Clube Barreirense

Ahmad Abdullahi Gero
Position: Angriber
Nationalitet: Nigeria
Alder: 22 år (13.07.1999)
Tidligere klub: IFK Luleå

Leonel Augusto Landim Gomes
Position: Angriber
Nationalitet: Luxembourg
Alder: 25 år (09.06.1996)
Tidligere klub: FC Differdange / FC Schifflange

Samtidig har Jammerbugt FC sagt farvel til spillere som:

  • Christian Rye (Vejgaard B)
  • Bardhec Bytyqi (Esbjerg fB)
  • Nikolaj Lyngø (Gug)
  • Mads Larsen (Gug)
  • Marcus Bundgaard Sørensen (Vendsyssel FF)
  • Michael Stokbro (Vejgaard B)
  • Frederik Høgh Jensen (B.93)
  • Marcus Sloth
  • David Edvardsson (hjem til Malmø FF efter udlejning)
  • Aleksander Nilsson (hjem til Malmø FF efter udlejning)

Du kan læse hele interviewet med Nabil Trabelsi her:
Cheftræner giver status på truppen, hvor mange nye er kommet til – Jammerbugt FC