Borgerforeningen kaster sig ud i nye arrangementer

– Det er på tide, der sker noget for kvinderne i V. Hjermitslev. Det mener den lokale borgerforening i hvert fald.
Derfor har den lørdag 25. januar arrangeret damefrokost i Lunden, og det ser ud til at være en god ide, da 61 damer er på plads – og flere er gæster udefra.

Der er opbakning til det nye arrangement. Foto. Vores Jammerbugt

Der skal ske noget i byen
– Vi vil gerne gøre noget for at holde vores lille by i gang, og de tidligere år har borgerforeningen budt på ting som ølsmagning, så det har primært været mænd, som er dukket op til det, fortæller Mette Lyckegaard.

Modeshowet var første indslag. Foto: Vores Jammerbugt

Noget for damerne
– Så nu besluttede vi, at vi ville lave noget for damerne og, da det er første damefrokost, var vi spændte på, om der ville komme nogle, men det gør der, siger Mette Lyckegaard, som står dagen sammen med Kirstin Jensen og Birthe Juul.
Alle tre sidder i borgerforeningens bestyrelse.

Modeshow med Kirkensgård
De 61 damer blev mødt med en velkomstdrink, inden Kirkensgård byder på modeshow på cirka 50 minutter.

Mortensens Mad
Derefter viser Gade & Juul smykker, som også kan købes som outlet, inden den lokale Mortensens Mad sørger for, at damefrokosten lever op til navn.

Arrangementet blev rundet af med bankospil, og allerede nu tør borgerforeningen love, at succesen bliver gentaget.