En opgørelse viser, at godt 80 pct. af de fremmødte elever i skolerne har taget imod tilbuddet om at blive testet.
(Foto: Region Nordjylland)

En tryg oplevelse
– Det er vi godt tilfredse med, også se i forhold til, at mange andre kommuner slet ikke når så højt et tal, siger Ulla Flintholm, formand for børne- og familieudvalget.
Hun mener, at den positive modtagelse af muligheden for at blive testet blandt andet skyldes, at Jammerbugt ikke hoppede med på kapløbet om at genåbne først og hurtigst muligt, men i stedet vægtede at få uddannet sin egen testenhed med podere samt få logistikken på plads og dermed give børnene trygge rammer.
– Derfor er det fortrinsviser de samme podere, der møder børnene. Og når der er trygge rammer for børnene, så er der det også for børnene, siger Ulla Flintholm.
Til sammenligning viser en undersøgelse foretaget i uge 9 af Kommunernes Landsforening og baseret på tal fra 69 kommuner, at op mod 66 pct. af de pågældende elever har taget mod en test og omkring halvdelen af de ansatte.
Testene er rettet imod elever over 12 år, som er i nødundervisning på skolerne, samt afgangseleverne.

406 blev testet
Også den første dag med den nye testenheds arbejde på skolerne i Jammerbugt forløb rigtig godt. 
På de 7 overbygningsskoler samt Ingstrup Trivselsskole er der i alt testet 406 personer.
De øvrige friskoler starter først 9. og 10. klasser op i denne uge.
På skoler uden overbygning har skolesundhedsplejerskerne stået for podningen.
Og ingen blev testet positiv.
Der er i alt 255 elever mødt ind i 9. og 10. klasse, derudover er der også elever over 12 år fra specialklasserne og særligt udsatte, som har haft mulighed for at blive testet. I alt er der blevet testet 205 elever og 200 medarbejdere.

Foto er nok
Man kunne have testet flere elever, men poderne måtte afvise nogle elever, da de ikke havde sygesikringsbevis med.
– Det burde vi nok have forudset, og vi har fundet en god løsning på det, da vi har skrevet ud i AULA, at man kan tage et foto af sygesikringsbeviset og så bare vise dette foto til poderne for at identificere sig. Alternativt kan eleverne vise deres stamdata på AULA-appen. Telefonen har de jo altid med, oplyser Ulla Flintholm.

Flere end forventet
Der var mange flere medarbejdere end forudsat, der lod sig teste.
Det er meget positivt, men det betød også, at der ikke var tilstrækkelig testkapacitet i Biersted og Fjerritslev.
Det blev løst ved, at der kom et podehold til Biersted Skole fredag, og i Fjerritslev fik det resterende personale mulighed for at tage testen ved Regionens tilbud i hallen i Fjerritslev.
Efterfølgende er der selvfølgelig justeret.

12 personer i timen 
Der har i alt været 21 podere ude på skolerne, fordelt på 10 kommunale medarbejdere og 11 ledige, der er blevet ansat ind i testenheden.
– Der har været en rigtig god stemning alle steder, og alle medarbejdere har klaret opgaven så flot. Den nye test er måske mere behagelig, men den tager længere tid at anvende. Man kan teste 12 personer i timen.