Håndbold, Jyllandsserien.
Svenstrup – Aabybro HK: 26-28 (15-11)


Aabybro HKs herrer spillede sig søndag 25. oktober til en ny sejr og har dermed vundet sæsonens 2 kampe.
Der var ellers længe ikke meget, som pegede på en sejr til Aabybro HK.
– Vi kommer godt fra start og står godt i forsvaret, men så kommer de gamle unoder, hvor vi ikke spiller som et hold og begår for mange tekniske fejl, siger træner Erik Borup.

Skidt start
Derfor ryger Aabybro HK ind i en dårlig periode og kommer bagud med 4-5 mål, og returløbene er for dårlige.
– I pausen får vi talt om, at vi skal spille som et hold og lade bolden køre rundt lidt længere, siger Erik Borup.
Men Aabybro HK er 10 minutter inde i 2. halvleg stadig bagud med 22-16.
– Så er det som om, at de kommer i gang og begynder at spille fornuftigt angrebsspil, hvor folk presser og løber for hinanden, siger Erik Borup.

Udvisninger
Aabybro HK æder sig ind på Svenstrups forspring og kommer også på 25-25 og endda foran 25-26, men 1 minut før tid er stillingen 26-26.
– Så får Svenstrup en udvisning, og vi scorer i overtalsspillet. Deres træne laver en fejl og får sat en markspiller for meget på banen, så får de endnu en udvisning, og vi kan 6 mod 4 score til 26-28, fortæller Erik Borup.
– Vi vinder kampen og får gjort mange af de ting, vi har aftalt, men vi skal holde op med unoderne, siger Erik Borup.

Udsat
Han ved ikke, hvornår det igen kommer i kamp for Aabybro HK, da Dansk Håndbold Forbund har udsat alle kampe for U19 til 2. division til og med søndag 22. november som følge af Covid-19.
Desuden skal man træne opdelt i grupper på max. 10 personer.