Fodbold serie 1
Aalborg Chang – Aabybro IF: 2-3 (0-0)

1-0 (50.) straffespark
1-1 (65.) Malte Nørmølle (assist Jonas Ramussen)
1-2 (73.) Jonas Rasmussen (Frederik Ø. Jensen)
2-2 (80.)
2-3 (89.) Jonas Rasmussen (Mads Molbo Larsen)


Aabybro IF fortsætter sejrsstimen med den 3. sejr af 3 mulige i lørdagens udekamp mod Aalborg Chang, som fik en spændende afslutning og målrig 2. halvleg.
– Vi fik aldrig tingene til at køre spillemæssigt. Vi manglede noget intensitet i vores spil, om det skyldes banen eller lidt trætte ben efter ugens træning, tør jeg ikke helt sige. Men så er det jo bare klasse, at vi alligevel hiver sejren hjem til sidst mod et godt Chang mandskab, siger træner Claus Thomasen.
Kampen blev spillet på kunstgræs, og omstillingen fra knoldede græsbaner til det plane underlag klarede hjemmeholdet bedst, da Chang også træner på selv samme bane.

Kom bagud
Efter en meget lige 1. halvleg fik Chang tilkendt straffe, og Aabybro IF en 10 minutters udvisning, og hjemmeholdet bragte sig foran.
Men efter 65. minutter gik Viktor Svarre til baglinjen og lagde bolden på tværs til Jonas Rasmussen, som afsluttede. Målmanden halvklarede, og Malte Nørmølle var over riposten og udlignede til 1-1.
Kort efter sendte Frederik Østergaard et flot indlæg ind i hovedet på Jonas Rasmussen, der lige så flot flot scorede til 2-1. Men Chang var også farlige og AaIF-målmand Ronni Engberg Thorø havde en pragtredning i 2. halvleg.

Unge spillere med indflydelse
Hjemmeholdet fik dog udlignet i 80. minut efter et flot gennemspillet angreb, men i 89. minut modtog Aabybro IFs topscorer Jonas Rasmussen bolden fra blot 17-årige Mads Molbo Larsen på kanten af feltet og udplacerede keeperen og scorede sejrsmålet.
Ud over indskiftede Mads Molbo Larsen, så spillede 17-årige Christian Brander hele kampen på midtbanen.
Bedste spiller for Aabybro IF blev Jonas Rasmussen efter 2 mål og 1 assist.
Aabybro IF spiller igen tirsdag aften ude mod Dronninglund-