– Jammerbugt Kommune har aflyst den årlige Arbejdskraftmesse, som skulle have fundet sted i DGI Huset i Aabybro torsdag 12. marts.
Det sker for at hindre spredning af COVID-19 virus.

Følger anbefalinger
– Vi aflyser dels for at følge de anbefalinger, der kommer fra myndighederne om at hindre spredning. Og dels for at undgå at spilde alles tid, da frygt for virussen kan holde mange hjemme fra messen, siger Morten Klessen (S), formand for beskæftigelsesudvalget.

– Derfor udsætter vi messen til et senere tidspunkt, hvor det kan lade sig gøre at holde den, siger han.