En 25-årig mandlig bilist blev sigtet og anholdt for narkopåvirket kørsel, da en patrulje fra Nordjyllands Politi standsede ham til kontrol på Biersted Mosevej ved Biersted søndag 24. april ved 20-tiden.
Grundet mistanke til påvirket kørsel blev bilisten instrueret i at deltage i en narkometertest. Og testen gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel, hvorefter man udtog en blodprøve som bevismateriale i sagen.
Adspurgt erkendte den sigtede at have indtaget narkotika.