Borgerservice i Aabybro, Brovst, Fjerritslev og Pandrup holder lukket for fysisk fremmøde fra og med mandag 9. november.
Det skyldes restriktionerne som følge af den muterede Covid-19-smitte.
Dog kan du ved uopsættelige henvendelser til Borgerservice bestille en tid til møde hos Borgerservice i Aabybro.
Det sker på tlf. 7257 7777 eller på mail: raadhus@jammerbugt.dk
Sender du mail med personoplysninger, så skriv til via din e-Boks.

Uopsættelige henvendelser er: 

  • Pas – akutte situationer
  • Kørekort – kørekort som udløber i lukkeperioden
  • NemID
  • Flytning og lægeskift – kun for ikke-digitale borgere
  • Lån af borger-pc
  • Udbetaling Danmark – kun for ikke-digitale borgere
  • Udlevering af mundbind jf. reglerne for afhentning af mundbind

Telefontider og -numre
Borgerservice kan træffes på telefon inden for de normale telefontider på telefon 7257 7777.
Telefontiderne er mandag – onsdag 8.00-15.30, torsdag 8.00-17.00 og fredag 8.00-13.00.
Har du generelle spørgsmål til pas, kørekort, NemID, flytning lægeskift, sundhedskort mv. eller brug for hjælp til digital selvbetjening, kan du kontakte Den Digitale Hotline på tlf.: 7020 0000.
Har du spørgsmål til din skat, kan du kontakte SKAT på 7222 1818.