Byfornyelsen af Brovst by er allerede i gang med hjælp fra de tidligere afsatte 6 mio. kr.
Og nu har en enig kommunalbestyrelse i budget 2021 afsat yderligere 6 mio. kr. til byfornyelsen i Brovst.
Det vil sige 2 mio. kr. i 2022 og 2 mio. kr. i 2022.
– Derudover skal vi finde andre 2 mio. kr. via ekstern finansiering, oplyser borgmester Mogens Chr. Gade (V).

Mangler erhvervsgrunde
Det er så meningen, at den nedsatte styregruppe i 2021 skal nå frem til, hvordan midlerne skal bruges i de kommende år.
Desuden er det med budget 2021 besluttet, at der hurtigst muligt skal etableres flere erhvervsgrunde i Brovst, da byen som den eneste centerby i kommunen ikke har flere ledige erhvervsgrunde.

Hjælp til boldklubben
Også Skovsgaard Boldklub kom med på budgettet.
Klubben havde ansøgt om støtte på 4 mio. kr. til brug for nye og flere klublokaler samt omklædningsrum.
– Det er positivt, at Skovgaard Boldklub er vokset ud af sine rammer og derfor har fokus på flere omklædningsrum og klublokaler, siger Mogens Chr. Gade.
Bevillingen fra budget 2021 blev på 2 mio. kr.