(Foto: Mette Esbensen, PGU Pandrup, og Palle Holmbech, Dream-bikes, med den flotte hovedpræmie.)
Det har siden februar, hvor Corona-pandemien brød ud, været en udfordring at være leder og instruktør i PGU Pandrup.
Foreningen har ad flere omgange været helt lukket ned grundet restriktioner – og “omstillingsparat” har fået en helt ny dimension i 2020.
Der skulle tænkes kreativt, da vi pludselig blev lukket helt ned her i Nordjylland.

En anden måde
Alt var kørt i stilling til et stort lotteri, som skulle samle penge til foreningen, da PGU har mistet en del indtægter i det indeværende år.
PGU valgte derfor at lave et “Corona-venligt lotteri”, som foregår på denne måde:

  • 1. Man sender med MobilePay 100 kr. til 890174 (PGU Lotteri – ja tak) – og skriver sin adresse i kommentarfeltet.
  • 2. Indenfor 3 dage vil de købte lodder ligge i din postkasse – og du støtter foreningen og deltager i lodtrækningen.
  • 3. Du skal ikke engang ud af døren for at købe et lod

– Vi er en forening der er vant til at lave mange forskellige events i de forskellige afdelinger – og derved tjene penge til investeringer og udvikling. Men det er vi desværre forhindret i her i 2020. Vores gode lokale sponsor Dream-bikes kom foreningen til undsætning. De valgte at støtte PGU ved at sætte en el ladcykel til en værdi af 21.995 kroner på højkant, så der kunne laves et lotteri og tjenes penge.
– Palle Holmbech og teamet bag Dream-bikes er drevne foreningsmennesker, som virkelig er kommet os til undsætning med denne lækre el ladcykel, hvor der kan sidde 4 børn i. Det er en vild gevinst i et lille lotteri med begrænset antal lodder, fortæller Mette Esbensen, PGU Gymnastik.

Er i gang
I skrivende stund er lotteriet skudt i gang – og salget kører frem til 16. december 2020.
Vi håber rigtig mange lokale vil støtte op om vores forening, selvom vi ikke kan komme ud og sælge fra dør til dør.

17. december udtrækkes vinderne af:

  • el ladcykel
  • 2 x Fårup Sommerland sæsonkort 202
  • lækre godteposer fra Orkla med chips og chokolader.

Glædelig jul til jer alle, lyder det fra PGU.