Nordjyllands Politi har fået en anmeldelse om, at en mountainbike var stjålet fra en carport i Pandrup i tidsrummet mellem tirsdag 6. juli om formiddagen og torsdag 8. juli.
Anmeldelsen kom torsdag aften 8. juli. hvor anmelderen også kunne gøre politiet opmærksom på, at den stjålne cykel var sat til salg på Facebook.
Betjente fra Nordjyllands Politi henvendte sig derefter til sælgeren af cyklen, en 29-årig mand.
Og ganske rigtigt. Det var den stjålne cykel, der stod i den formodede gerningsmands entré.
Politiet sigtede derfor den 29-årige mand for brugstyveri af cyklen og afleverede derefter omgående den stjålne cykel tilbage til rette ejer