Siden Jammerbugt Kommune i november 2014 iværksatte en ny landdistriktspolitik med Liv i By og Skole i de 24 lokalsamfund for sammen med de lokale beboere at styrke udviklingen af lokalområderne, så er det lykkedes ikke alene at fastholde indbyggertallet, men også øge det en smule.
(Illustration: Arkitektfirmaet Finn Østergaard A/S)

Undgår tilbagegang
Fra 1. januar 2015 til januar 2020 er der kommet 50 flere indbyggere i Jammerbugt Kommune.
– Det lyder måske ikke af meget, men når man ser på andre sammenlignelige kommuner omkring os, så har de tilbagegang i indbyggertallet. Derfor er Jammerbugt lykkes ved ikke alene at undgå en tilbagegang men også have en lille fremgang, pointerer borgmester Mogens Chr. Gade (V).

Udviklingen i befolkningen i Jammerbugt:

  • 2015: 38.270 personer
  • 2016: 38.425 (+0,4 pct.)
  • 2017: 38.520 (+0,2)
  • 2018: 38.552 (+0,1)
  • 2019: 38.363 (-0,5)
  • 2020: 38.320 (-0,1)
  • 1. juli 2020: 38349 (+ 29 personer)
  • Note: Fra 2018 til 2019 sker der en ændring i registreringen af fraflyttere til udladet, som er med til at givet et fald.

Udvikling på trods
Samtidig skal udviklingen ses i forhold til den forudsætning, en landdistriktskommune som Jammerbugt har.
– Jeg plejer at sammenligne Jammerbugt med en humlebi, som ikke burde kunne flyve. Men det ved den ikke, så den gør det alligevel. Jammerbugt burde heller ikke kunne flyve set i forhold til kommunens størrelse og struktur. Men vi gør det alligevel, så Jammerbugt er inde i en fin udvikling med bosætningen, siger Mogens Chr. Gade.
Og bosætning er et af 4 indsatsområder, der skal give grundlag for en økonomi, som kan udvikle Jammerbugt.

De 4 indsatsområder:

  • Øge turismen.
  • Flere arbejdspladser
  • Liv i lokalsamfund
  • Bosætning

Ansatte konsulent
For at styrke netop bosætningen ansatte Jammerbugt Kommune i maj 2019 en bosætningskonsulent.
– Det er vigtigt, at vi har folk til at yde en dedikeret indsats på de 4 områder, så vi kan skabe den vækst, som er grundlaget for vores velfærd, siger Mogens Chr. Gade.

4 ud af de 13 byer på ovenstående liste er placeret i Jammerbugt Kommune. Grafik: Jammerbugt Kommune

Et ekstra potentiale
Konsulenten deltager i møder med alle 24 lokalsamfund, og det handler ikke alene om at øge tilflytning, men også mindske fraflytning.
– Nogle byer og lokalområder har bedre forudsætninger end andre for at få tilflyttere. Bosætningskonsulenten slår et ekstra slag for at fortælle, når der et ekstra potentiale som eksempelvis i Jetsmark, hvor der er en ny skole og nyrenoveret hal på vej, siger Mogens Chr. Gade.

Mangel på lejeboliger
Eller som i Aabybro, hvor det på trods af 4 større byggerier af lejeboliger de senere år – Passagen, Skovparken, Bibliotekshaven og Bryggertorvet – stadig er meget svært at opdrive en lejebolig.
Andre steder handler det om, at lokalsamfundet og bosætningskonsulenten gør en ekstra indsats for at mindske tilbagegangen mest muligt.

Store projekter i gang
Og generelt er der masser af grøde og udvikling mange steder i Jammerbugt.
Eksempelvis er følgende store private projekter i gang:

  • Godt 100 ejer- og lejeboliger i Hune. Etape 1 færdig sommeren 2021.
  • Posttorvet Aabybro, 30 ejer- og lejeboliger samt 2 erhvervslejemål.
  • Aabybro Centret, 3 etaper med godt 140 ejer-, leje-, ungdoms- og ældreboliger samt erhverv i op til 7 etager.
  • Solstrålen, Aabybro med op til 250 byggegrunde i 4-5 etaper

Samtidig er der nye kommunale og private udstykninger eller projekter med boligselskaber i gang i følgende byer:

  • Aabybro
  • Erhvervsareal i Aabybro
  • Biersted
  • Brovst
  • Nørhalne
  • Pandrup
  • Saltum
  • Skovsgaard

Derudover er der følgende kommunale udstykninger:

http://grundsalg.kortinfo.net/jammerbugt-grundsalg/Parcelhusgrunde/omraade/0