Den første udgave Brovst Borgerforenings borgerløb fredag eftermiddag 7. august blev en kæmpe succes med ikke færre end 45 deltagere.
Derfor kan Maria Appel, formand for borgerforeningen, også oplyse, at borgerløbet bliver gentaget til næste år.

Privatfoto

Mange tilskuere
Også fra tilskuernes side var der stor opbakning til løbet, og der blev heppet på deltagerne hele vejen rundt på ruterne.
Løberne kunne vælge mellem 5 og 10 kilometer, ligesom det var tilladt at gå ruterne, og der var stor ros til arrangørerne for valget af ruter.
Desuden var der børneløb med medaljer til alle deltagerne.

Privatfoto

Hurtigst på 5 kilometer var Sander Lykke Olsen med 25 minutter.

Henrik Skøtt var hurtigst på 10 kilometer med 51 minutter,

Privatfoto

30 frivillige i sving
Arrangementet fandt sted i forbindelse med Brovst Handelsforenings 2020-udgave af By Night og var med til at markere handelsforeningens 40 års jubilæum.
Ikke færre end 30 frivillige var i gang under borgerløbet, herunder Brovst On Mopeds som var guider på ruterne.

Privatfoto