– Trænger du til, at søndagen skal bruges på andet end havearbejde, løbetur i skoven eller at slentre ved havet?
Så har eventfirmaerne &Bering samt Event Marketing arrangeret drive-in bingo søndag 26. april på p-pladsen ved Aabybro Skole Vest på Kattedamsvej.

Tre spil
Der er tre spil henholdsvis klokken 10, 12 og 14 – og der er plads til 50 biler hver gang.
Der er gevinst på 1 række, 2 rækker samt pladen fuld, og der er minimum 18 gevinster per spil.
– Vi vil gerne give folk noget at give sig til. Nu har vi prøvet at arrangere drive-in bio i Himmerland, og folk var så glade og vinkede og dyttede i bilerne, da de køre derfra, og det er dejligt at se i en tid, hvor vi alle er pressede, fortæller Karen Bering
– Desuden vil vi gerne vise, at vi fortsat kan tænke kreativt i vores branche, selv om den lige nu er lagt ned, uddyber hun.

Kæmpe opbakning fra butikker
Og så er arrangørerne blevet overvældet over den store opbakning, der er kommet fra de lokale butikker og erhvervsliv samt personer med bopæl i Aabybro og forretninger udenbys.
– Gevinsterne blev ved med at vælte ind. Vi havde først tænkt kun at arrangere et enkelt spil, men nu er det muligt med tre bingospil. Og så må vi håbe, at folk bakker lige så meget op om spillet. Men de første billetter er da allerede solgt, siger Karen Bering om billetsalget, som åbnede mandag eftermiddag 20. april.

Du kan købe billetter her:
https://www.eventim-light.com/dk/a/5e9d923c59331f01c89d0093/e/5e9d9b6fe6d3fe513dca0f20/?fbclid=IwAR2oGsRyGYFphppEQBkSPcBrtAF6kA3WUoUd4HZUbhLexNRiHSSkSlqQu_8