– Udbredelsen af COVID-19 i Jammerbugt er status quo.
Tallet har ikke ændret sig den seneste uge, viser opgørelsen tirsdag 23. juni klokken 08.00 fra Statens Serum Institut.
Antallet af bekræftede smittede i Jammerbugt er fortsat 26.

Digital overvågning

Måske også derfor er Nordjylland den landsdel med færrest borgere, som har tilmeldt sig Statens Serum Instituts COVIDmeter.
Det er en digital løsning, hvor borgerne hver uge rapporterer om, de har haft symptomer på COVID-19, og dermed bidrager COVIDmetret til overvågningen af viruset i Danmark.
I alt 129.000 danskere er tilmeldt løsningen, heraf bor blot 10,6 procent i Nordjylland.

Nabokommuner
Ligesom i Jammerbugt, så er der status quo i nabokommunerne Vesthimmerland og Brønderslev, når det handler om antallet af bekræftede smittede, mens der på landsplan er kommet 34 nye konstaterede smittede siden i går, mandag.

Udviklingen i Jammerbugt:

  • Mandag 20. april: 19 personer smittet. 556 borgere testet.
  • Tirsdag 28. april: 22 smittede. 1079 testet.
  • Tirsdag 5. maj: 26 smittede. 1592 testet.
  • Tirsdag 12. maj: 27 smittede. 2.044 testet.
  • Tirsdag 19. maj: 27 smittede. 2400 testet.
  • Tirsdag 26. maj: 27 smittede. 2.740 testet.
  • Onsdag 3. juni: 26 smittede. 3.166 testet.
  • Tirsdag 9. juni: 26 smittede. 3.362 testet.
  • Tirsdag 16. juni: 26 smittede. 3.643 testet.
  • Tirsdag 23. juni: 26 smittede. 4.142 testet.