– Torsdag 23. juli er der varmet ekstra på under feriestemningen i Aabybro by, hvor forretningerne torsdag 23. juli holder åbent til klokken 21.00 og byder på rigtig gode tilbud – og det fortsætter den efterfølgende fredag og lørdag.

Vind sommerhus- ophold
Hver gang du handler i en af butikkerne, som er medlemmer af Aabybro Handels- og Erhvervsforening, så har du mulighed for at vinde et gavekort på 5.000 kroner til et ophold i et af Sol og Strands mange populære feriehuse.
Eller du deltager i lodtrækningen om 2. til 8. præmierne, som er gavekort på 500 kroner til en af Aabybro Handels- og Erhvervsforenings butikker.

Portvin og fiskedam
Desuden er der hos Bog & Ide gode tilbud på spil samt rabatter på bøger.
Og så byder Klaus Simonsen på portvin og kransekage mellem klokken 17 og 21.00.
Han er nemlig selv en portvins-entusiast:
Bog & Ide vil også være til stede på Torvet i Aabybro Centret med blandt andet en fiskedam.

Sol og 25 grader
Også optikeren Thiele gør noget for feriestemningen og serverer et glas kold rosévin, som kunderne kan nyde i butikken eller på Torvet.
– Jeg har bestilt sol og 25 grader, fortæller optiker Jesper Damgaard.
– Så kan kunderne samtidig skylle vores tilbud på solbriller og briller, siger han.

Lounge og slushice
Hos Rikke B. bliver de skarpe priser også toppet med servering, og hos Tiff bliver gården pynter op og indrettet til gårdsalg, og så serveres der masser af kold rosévin i det store lounge-område.
I Vestergade byder Expert TV & Radio også på en forfriskning samt slushice, og mens man nyder det, kan man se de mange gode tilbud på særligt computere.