Fighteren bliver 2020 ud

– Michael Stokbro er den seneste i rækken af kontraktforlængelser i 2. divisionsklubben, Jammerbugt FC, som holder truppen samlet til det nye års udfordringer. Den arbejdsomme og sympatiskeStokbro er således også sikret for det kommende 2020.

Hårdtarbejdende spiller
Michael Stokbro, der ved siden af fodbolden er skibsmontør Strandby, er typen de fleste trænere elsker at have i sin trup. Det gælder også cheftræner, Bo Zinck.
– Michael er en fighter. Han er en ydmyg, alsidig og hårdtarbejdende spiller samt en dejlig person at have i truppen, forklarer Bo Zinck, der håber at have en fuldt kampklar Stokbro til den kommende sæson.
– Det har været et turbulent efterår for Michael. Han startede super godt og leverede virkelig gode præstationer, men fik så en knæskade. Selvom det betød, at han var ude et stykke tid, så kom han heldigvis hurtigere tilbage forventet. Nu håber vi på en Michael i højeste gear i det nye år, siger træneren.

Ser frem til ny sæson
Michael Stokbro selv ikke kan vente med at få vinterpausen overstået og komme i gang igen.
– Inden jeg desværre blev skadet, var jeg inde i en periode, der vel nok lignede min bedste tid i klubben. Så for mit vedkommende må vinterpausen godt gå hurtigt, så vi kan komme i gang igen og sammen med holdet få opbygget en form, hvor vi forhåbentlig ligger nogle procenter over konkurrenterne, siger Michael Stokbro.
Michael Stokbro og holdkammeraterne bliver sluppet løs på grønsværen igen i det nye års uge 2.