Der bygges ved busholdepladsen og nyt projekt er på vej

– Der er en stigende interesse for at bo i Blokhus hele året.
Det kan ses på efterspørgslen efter lejeboliger, men nu også ejerboliger, mener Finn Jensen fra FJ Bolig.

Bygger ved busholdepladsen
Han er ved at opføre fire boliger i to plan på hver 98 kvadratmeter ved busholdepladsen, og de to af dem er allerede solgt.

Et oversigtsrids over projektet ved Lanternen. Tegning: FJ Bolig

Nyt projekt ved Lanternen
Desuden vil FJ Bolig bygge yderligere otte helårsboliger på hver cirka 100 kvadratmeter på et areal bag Lanternen og med adgangsvej fra Aalborgvej.
Her er den ene bolig allerede reserveret.

Tegning: Fj Bolig

Klar til foråret 2021
Han forventer at disse boliger vil være klar til indflytning t foråret 2021, og byggeret påbegyndes, når boligerne ved busholdepladsen er færdige omkring maj.