Regeringen og sundhedsmyndighederne er på vej med et forbud mod at rejse ind og ud af 7 nordjyske kommuner, med mindre der er en uopsættelig grund til at gøre det.
Det oplyser borgmester Mogens Chr. Gade.
Det drejer sig om kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Vesthimmerland og Læsø.

Restriktioner er ikke på plads (opdateret kl. 12.50)
Men samtidig understreger Mogens Chr. Gade, at borgmestrene i de berørte kommuner endnu ikke har fået at vide hvilke restriktioner, der vil blive gennemført i kommunerne.
Baggrunden for restriktionerne er myndighedernes frygt for, at en muteret udgave af Covid-19, der er fundet i mink, og som siden er konstateret smittet videre til 12 mennesker, kan starte en ny pandemi.
Den muterede virus kan nemlig betyde, at vacciner udarbejdet mod Covid-19 enten ikke virker eller ikke kun virker svagt overfor den muterede virus.

Kun overskrifter
De 7 borgmestre var torsdag 5. november kl. 09.15 indkaldt til et digitalt møde med erhvervsminister Simon Kollerup og sundhedsminister Magnus Heunicke.
– Ministrene fremførte en række overskifter fra et katalog med restriktioner. Det er ting, som vil påvirke Jammerbugts erhvervsliv, fritidsliv, foreningsliv og kommunens service i form af påbud eller anbefalinger, siger Mogens Chr. Gade.
Men endnu har borgmesteren ikke får oplyst, hvilke konkrete tiltag der gennemføres.

Konkret indhold kommer senere
Det vil først ske klokken 15, hvor kommunaldirektørerne skal have et møde med departementscheferne for at få klarhed over katalogets konkrete påbud og restriktioner, som kommunerne og deres borgere forholde sig til.
Det betyder også, at det katalog med overskifter for indgreb, som borgmestrene blev præsenteret for i formiddag, kan være ændret og udvidet, når det bliver præsenteret i eftermiddag.
Derfor kan Mogens Chr, gade heller ikke bekræfte de overskifter, som er fremme i pressen.
Se nederst i artiklen

Det bliver en hård omgang
– Men det bliver helt sikkert en hård omgang, som forhåbentlig også viser sig at have være nødvendigt, siger Mogens Chr. Gade.
Han peger på, at beslutningen om at slå alle mink i Danmark ned er yderst dramatisk.
– Det har store konsekvenser for mange mennesker, og de har lige nu nerverne ude på tøjet, og det er urimeligt og umenneskeligt, siger en meget berørt borgmester.
Så sent som tirsdag morgen mødte han en minkavler, der var så rystet, at han græd.

Træd i karakter
Derfor gjorde han det også klart for de to ministre, at der bør ske noget nu.
– Vi er nødt til at tro, at det her er nødvendigt af hensyn til folkesundheden.
– Men de er nødt til at træde i karakter og dokumentere, at man gør det rette og det nødvendige for folkesundheden. De bliver nødt til hurtigt at melde ud, hvad avlerne kan få af erstatning og kompensation, så de ikke behøver at sidde og være bange for at gå fra hus og hjem, siger Mogens Chr. Gade.
Indgrebene bliver præsenteret på et pressemøde kl. 18.30.

TV2 Nord har fra Per Bach Laursen, borgmester i Vesthimmerlands Kommune, fået oplyst følgende sanktioner:

  • Der skal foregå massiv testning af borgerne i de syv kommuner.
  • Alle covid-tests foretaget i kommunerne fra og med nu skal genom-testes for at undersøge omfanget af muteret virus.
  • Der oprettes en task force som er dedikeret til situationen i de syv kommuner.
  • Vuggestuer, børnehaver og grundskoler forbliver åbne
  • Offentlige og private arbejdspladser opfordres til at recucere deres aktivitet og arbejde hjemmefra i det omfang, det kan lade sig gøre. Dette går ikke ud over velfæd såsom plejehjem og sygehuse.
  • Restauranter, cafeer og barer tvangslukkes og der indføres en ny kompensationsmodel hvor faste udgifter (husleje for eksempel) samt lønudgifter kompenseres med 100 procent.
  • Kultur- og fritidslivet, herunder idrætten, lukkes ned. Det gælder også forlystelsesparker.

Se artiklen her:

https://www.tv2nord.dk/vesthimmerland/breaking-kommunegraenser-lukkes-i-nordjyske-kommuner