Sommerhusejerne får mulighed for at øge deres indtjene i 2020, da regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet lancerer en sommerpakke.
Den indeholder både billigere offentlig transport, rabat på kulturoplevelser, gratis aktiviteter til ældre samt en midlertidig forhøjelse af bundfradraget for udlejning af sommerhuse.
Det oplyser Erhvervsministeriet.

Øge aktiviteten
For at give sommerhusudlejerne en økonomisk håndsrækning forhøjes bundfradraget ved udlejning af sommerhuse, hvor der sker indberetning, midlertidigt fra 41.800 kr. til 60.000 kr. i indkomståret 2020.
Det skal får flere til at udleje sommerhuse i 2020, hvilket kan skabe mere aktivitet og beskæftigelse i sommerhusområderne.
Der afsættes 70 mio. kr. til initiativet i 2020.

Læs hele sommerpakken her:
https://via.ritzau.dk/data/attachments/00013/2886fc47-a0d9-49f7-905f-966fd13cfe54.pdf