Smittetrykket i Jammerbugt Kommune er dalet markant i den seneste uge.
Det viser opgørelsen fra Jammerbugt Kommune.
Opgørelsen fortæller nemlig, at der i perioden 20. til 27 juni er konstateret 11 nye smittede, og dermed er der en incidens på 29 i Jammerbugt.
Det er et markant fald i forhold til de foregående uger, hvor der også blev sendt 5. og 9. klasser hjem på Aabybro Skole samt hele indskolingen på Brovst Skole, ligesom der var konstateret smitte i en børnehave i Aabybro.
Her blev der i perioden 7. til 13. juni konstateret 47 nye tilfælde.
Og i perioden 16. til 20. juni blev der fundet 33 nye tilfælde.
Faktisk er der i den seneste uge kun fundet nye smittetilfælde i 6 af kommunens 28 sogne.
Det er i følgende sogne:
- Biersted Sogn: 3
- Brovst Sogn: 3
- Aaby Sogn: 2
- Jetsmark Sogn: 1
- Saltum Sogn: 1
- Torslev Sogn: 1
