Torsdag 17. februar åbnede lægeeksaminerede fodplejer Alice Monby klinik i Vestkystcentret i Pandrup, og allerede på åbningsdagen var der travlhed i klinikken, Sunde Fødder.

Selvstændig fra start
Alice Monby har været uddannet fodplejer og selvstændig siden 2016, og hun har haft klinik i Viborg, men trods en stor trofast kundekreds har hun flyttet både bopæl og profession til Pandrup.
– Jeg er flyttet til Pandrup på grund af kærligheden, smiler Alice Monby, der har boet i Pandrup i nu fire uger.
Hun tilbyder høj service og kvalitet med kunden i centrum.
– Jeg kan behandle alle slags fødder, siger Alice Monby, der også er uddannet materialist, samt social og sundhedsassistent.

Tilpas og velkommen

Nogle af hendes styrker er, at hun er særdeles god til sit håndværk, god til at snakke med kunderne, og god til at få dem til at føle sig tilpasse og velkomne.
Og halvdelen af åbningsdagens fire kunder har da også allerede bestilt en ny tid hos den lægeeksaminerede fodplejer.
Alice Monby er medlem af SADF, og det betyder blandt andet:

  • Hun er faguddannet med min. 660 timers undervisning
  • lægeeksamineret fodplejer
  • engageret og med kunden i centrum
  • førstehjælpskursus
  • kollektiv ansvarsforsikring
  • godkendt til kommunale tilskudsordninger