For 2. år i træk deltager Hune-Blokhus Borgerforening i Ren Natur, og det sker tirsdag 29. september kl. 16.30 med Hune Naturbørnehave som mødested.

Vær med til at rydde op
– Meld dig til og hjælp med at vores område ser ordentlig ud og støt samtidig Hune Naturbørnehave, lyder opfordringen fra Poul Andersen, formand for borgerforeningen.
Foreningen modtager nemlig et tilskud fra Ren Naturs sponsorer, blandt andre Spar, for arbejdet, og de penge skal gå til børnehaven, er det besluttet.

Se årets rute her:

Hyggelig afslutning
– Sidste år var vi også i samarbejde med Hune Naturbørnehave om at samle affald i Hune og Blokhus. Vi fik et tilskud til fra Ren Natur på 3.000 kr. for at lave arrangementet, men vi donerede hele beløbet plus yderligere 500 kr. til Hune Naturbørnehave til deres insekthotel, oplyser Poul Andersen.
Arrangementet slutter kl. 19.00 i børnehaven med pølser og brød samt vand og øl.

Tilmelding foregår pr. mail til formand@hune-blokhus.dk eller på tlf. 20641450.

Du kan læse mere om Ren Natur her: