– Normalt på denne tid af året ville de første håbefulde unge været blevet konfirmeret og flere ville følge.
De ville bekræfte deres tro ved kirkelige ritualer og træde ind i de voksnes rækker efter flere måneders konfirmandforberedelser. Men sådan skulle det ikke gå i år.
Med Coronakrisen blev mange konfirmationer udskudt til august eller juni.

Lokal velgørenhed
Derfor valgte en række lokale virksomheder – blandt andre Nordjysk Service & Teltudlejning ved Kaas – at gå sammen om et velgørenhedsprojekt, ”Danmarks heldigste konfirmand”.
(se evt. nedenstående pressemeddelelse) i april.
– Mange unge bliver overset i denne tid. Vi hører om voksne, der mister deres arbejde og erhvervsdrivende, der går konkurs. Men hvilke konsekvenser har det for de unge, der har glædet sig til at holde konfirmation, spørger Michel Lycoops, en af arrangørerne bag.

Vinderen fundet
– Vores konfirmations-giveaway handler om at hjælpe en konfirmand, der fortjener en håndsrækning. Det kan være i tilfælde hvor vedkommendes forælder har mistet sit arbejde eller familien er særligt udsat pga. sygdom ifm. Coronakrisen, siger han.
Nu er den heldige vinder fundet, og det er Cecilie Kjærgaard Nielsen fra Gandrup.
Hun har vundet alt til konfirmationen fra mad, vin og gaver til konfirmationstøj, frisør, fotograf, video, bil til og fra festlokale eller telt samt blomster. Alt i alt en værdi på 60.000 kr.

Hvorfor Cecilie?
Cecilie på 13 år valgte at stå frem og fortælle om et hårdt forår med indlæggelse med syreforgiftning og diagnosticering med diabetes samt skolelukning pga. Corona.
Og da hun endelig bliver udskrevet, bliver hendes konfirmation rykket fra 26. april til 8. august.
Det betyder, at familien skal finde et nyt sted at holde konfirmation, og at konfirmationskjolen ikke længere vil passe.

I haven som ønsket
Det var Michel Lycoops selv, der ringede og overbragte den gode nyhed, og Cecilies mor Sarah fortæller, at Cecilie i samme øjeblik begyndte at hoppe og danse.
Sarah fortæller også, at Cecilies ønske allerede for to år siden var at holde konfirmation hjemme i haven. Cecilies forældre syntes dog det var for meget arbejde, så de planlagde at holde konfirmationen ude i stedet.
– Men nu har hun fået det helt som hun vil have det, fortæller hendes mor.
Der bliver nemlig sat i et stort telt op i haven.

Læs om optakten til konkurrencen her: