I kølvandet på et indbrud i et fritidshus i postnummer 9480 Løkken fik indbrudsefterforskere fra Nordjyllands Politi 10. juni anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet to indbrudstyve. 
Herefter gennemførte politiet flere ransagninger, hvor man især beslaglagde diverse møbler. Politiets bedste bud p.t. er, at tyvekosterne stammer fra Vestkysten, men det vides ikke med sikkerhed.

Er det dine ting?

– Vi fremlyser nu kosterne offentligt i håb om, at en eller flere ejere derude kan genkende sine ting. Det vil selvfølgelig betyde, at ejerne får sine ting tilbage, og det vil samtidig betyde, at vi kan koble kosterne med gerningssteder og dermed stille tyvene bedst muligt til ansvar for deres handlinger, forklarer politikommissær Mikkel Brügmann, leder af politiets berigelsesefterforskning i Aalborg.
Hvis man kan genkende sine ting blandt tyvekosterne, eller mener at vide, hvem de tilhører, så skal man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.
Se tyvekosterne på billederne herunder.