Et sommerhus på Højmarksvej i Blokhus blev udsat for indbrud i tidsrummet mellem søndag 8. november ved midnat og søndag 15. november ved 13-tiden.
Indbrudstyven stjal blandt andet spraymaling, en vinkelsliber og to sømpistoler, hvorefter man forlod gerningsstedet. 
Desuden er der begået indbrud i perioden mellem søndag eftermiddag 15. november og mandag aften i et udhus til et sommerhus på Lerup Strandvej mellem Tranum Strand og Slettestrand.
Gerningsmanden havde brudt en dør op til udhuset og stjålet elektrisk håndværktøj og en kap/geringssav.
Der kunne også konstateres, at der var opbrudsmærker på køkkenvinduet ind til selve sommerhuset.
Der var ingen spor af gerningsmanden.
Nordjyllands Politi tager mod oplysninger om de to indbrud på telefon 114.