Nordjyllands Politi efterlyser vidner til et indbrud på Gjøl.
En ukendt gerningsmand begik indbrud i en bolig på Torpet i Gjøl i tidsrummet mellem fredag 7. januar kl. 14:00 og søndag 9. januar kl. 17:20
Indbrudstyven brød vinduet op til et køkken, hvorefter man gennemrodede huset for værdier.
Blandt de stjålne genstande er otte stk. Y-stole i sæbebehandlet eg, to Globen lamper og diverse smykker.
Har du set mistænkelig færden på Torpet i Gjøl? Kontakt politiet på 114.