Nordjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om et indbrud i et sommerhus på Bjergets Vej på Gjøl.
Det er begået i tidsrummet mellem søndag 29. maj og lørdag den 4. juni.
En rude er blevet knust i skuret og en del værktøj stjålet. Politiet har sikret spor fra stedet.

Indbrud Brovst
Desuden har Nordjyllands Politi modtaget en anmeldelse i Brovst.
På Vesterbjergvej havde en ukendt gerningsperson skaffet sig adgang til en villa, ved at fjerne låsecylinderen i døren. Herefter var der spor af færden i hele huset, hvor skabe og skuffer stod åbne, lamper var taget ned og møbler stjålet.
Nordjyllands Politi hører gerne fra vidner på telefon 114.