Fodbold, 2. division
Jammerbugt FC – Thisted: 2-0 (2-0)

1-0 (32.) Nikolaj Lyngø
2-0 (43.) Sead Gavranovic

Med en sejr på 2-0 grundlagt i det sidste kvarter af 1. halvleg vandt Jammerbugt FC ikke alene det vigtige lokalopgør mod Thisted FC, men satte også en tyk streg under, at holdet er rækkens ubestridte førerhold.
Det er nu blevet til 6 sejre i 6 kampe og dermed 18 point samt en målscore på 18-7.
Samtidig var opgøret fredag aften 2. oktober historisk for Jammerbugt FC, da det var første lyskamp på et yderst velbesøgt Sparekassen Vendsyssel Arena, som med nye sponsorhegn og tribune dannede flotte rammer for topholdets indsats.
(Foto: Nikolaj Lyngø header bolden i mål. Foto: Vores Jammerbugt)

Nikolaj Lyngø. Foto: Vores Jammerbugt

Det første mål blev scoret, da Lasse Storvang fik et frispark i venstre side et par meter fra Thisteds baglinje. Det sparkede Mads Larsen ind foran mål, og ved forreste stolpe dukket Nikolaj Lyngø op og headede bolden flot i nettet og scorede dermed for anden kamp i træk.
Jammerbugt FCs andet mål stod Sead Gavranovic bag, og dermed scorede han for 3. kamp i træk.
Igen var det Mads Larsen, som var i oplæggerens rolle, da han ved baglinjen spillede bolden skrå tilbage og ind i feltet til Sead Gavranovic.

Jubel efter Sead Gavranovic scoring. Foto: Vores Jammerbugt

Thisted FC startede ellers kampen bedst og havde et par kvalificerede afslutninger, og målmand Marcus Bundgaard måtte i aktion med et par gode redninger.
Men Jammerbugt begyndte at få mere fat i spillet og var langt mere effektive i sine afslutninger, mens 2. halvleg ikke bragte hjemmeholdets sejr i fare.
Tirsdag 6. oktober klokken 18.30 tændes lyset igen på Sparekassen Vendsyssel Arena, når Middelfart kommer på besøg til en kamp i pokalturneringen.

Det var første turneringskamp som lyskamp. Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt