Jammerbugt har oprettet en helt ny pris, Kulturprisen, er en helt ny pris, som uddeles i forbindelse med Kommunens første kulturuge i uge 40.
Derfor kan man frem til mandag 6. september 2021 sende forslag til, hvem der i 2021 skal have Jammerbugt Kommunes Kulturpris.

Med prisen ønsker kommunen at anerkende en person:

  • Der har bragt kunst og kultur til Jammerbugt Kommunes borgere, og som har ydet en bemærkelsesværdig indsats inden for kunst eller det almene kulturelle område.
  • Der har sat synlighed på kunst og kultur i Jammerbugt Kommune og har kunst og kultur i sit hjerte.
  • Der står for høj kvalitet og har gode formidlingsevner, som medvirker til, at der sættes spor.
  • Der har været igangsætter og har givet inspiration til andre og skabt interesse for aktiviteter inden for kunst- og kulturlivet.

Kandidater til årets Kulturpris indstilles ved at skrive nogle linjer om, hvorfor kandidaten fortjener prisen.
Indsend indstillingen senest 6. september til Kulturkonsulent Ulla Tjell på utd@jammerbugt.dk
Det er Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, der beslutter, hvem der skal modtage prisen, efter indstilling fra Kulturelt Samvirke.
Afgørelser træffes ved almindeligt flertal.
Kulturprisen uddeles søndag 10. oktober kl. 14 på Tranum Strandgård.