På en ekstra generalforsamling tirsdag aften 11. maj sagde et markant stort flertal af de godt 100 fremmødte medlemmer af Jetsmark IF ja til at sælge den professionelle del af foreningen, 2. divisionsholdet Jammerbugt FC, til den tyske fodbold-investor Klaus-Dieter Müller.
Blot en håndfuld stemte imod.

Et klart svar
Med købet overtager den nye tyske ejer den bankgæld på 1,8 mio. kr., som Jetsmark IF bar rundt på fra tidligere tiders fodboldeventyr.
– Jeg er meget glad og lettet. Det er jo ikke en proces, vi har prøvet 20 gange før, og jeg er meget glad for det klare svar fra medlemmerne, siger Bøje Lundtoft.
Han fortsætter som formand for Jetsmark IF indtil en afløser er kørt i stilling. Dog vil han fortsat være en del af bestyrelsen for Jetsmark IF som koordinerende led mellem de to klubber. Desuden er Bøje Lundtoft direktør og bestyrelsesformand i Jammerbugt FC.
– Men det er ikke hensigtsmæssigt, at jeg er formand i begge klubber, så når vi har den rette person til formandsposten i Jetsmark IF, træder jeg tilbage, understreger han.
Cheftræner Bo Zinck får rollen som manager.

Bo Zinck bliver manager

Højere op
Både på og uden for banen er det meningen, at salget skal bære Jammerbugt FC, som ligger til oprykning til 1. division og dermed en plads blandt landets 24 bedste hold, yderligere niveauer op.
Klaus-Dieter Müller har i flere lande ledt efter den helt rigtige klub at investere i, da den tidligere formand for Hobro IK, advokat Lars Kühnel, talte varmt om Jammerbugt FC.

Klaus-Dieter Müller.

Internationalt netværk
Klaus-Dieter Müller har en bred erfaring inden for fodbold og et internationalt netværk.
Han har været sportschef i den daværende Bundesligaklub Hannover 96 midt i 1990´erne og i en periode ejet den græske klub, Anagennisi Karditsa.
Han har været rådgiver for fodboldforbundene i Togo, Mali og Niger samt for flere afrikanske klubber.
Desuden har Klaus-Dieter Müller været rådgiver for fodboldforbundene i Togo, Mali og Niger samt for flere afrikanske klubber.
Det var også på den måde, han fik kontakt til de partnere, som han i dag driver fodboldakademierne Capital City FC og AS Performance i Mali og Nigeria, sammen med.
Den tyske investor hæfter sig ved, at er en god klub i et stille og roligt område, hvor danske og afrikanske talenter kan får ro til at udvikle sig, modsat i en storby.
Desuden har Jammerbugt FC et rigtig flot anlæg samt en dygtig træner og en god ledelse og et stort potentiale for en yderligere udvikling, har Klaus-Dieter Müller tidligere forklaret.

Du kan læse mere om den nye klubejer her:

Derfor er tysk investor vild med Jammerbugt FC – VoresJammerbugt