– Lige fra morgenstunden klokken 7.00 torsdag 11. juni, hvor dørene for første gang blev åbnet til den nye Rema 1000 i Aabybro, var der kø for at komme ind og købe af nogle af de mange gode tilbud.
Og ved middagstid var der stadig køer til kasserne, og rækken af kunder strakte sig længere end ned til bagvæggen.

Der var naturligt nok kø til kasserne. Foto: Vores Jammerbugt

Mange udenbys fra
Interessen for den nye dagligvareforretning i Aabybro Centret er kolossal, og mange af kunderne kommer udenbys fra.
– Jeg plejer at handle i Rema 1000 i Brovst, men jeg skulle lige ned og se den her nye butik. Den er dejlig og en tak større end butikken i Brovst, og Rema 1000 har altid et eller andet godt tilbud, fortæller Per Frederiksen fra Tranum.

Per Frederiksen fra Tranum havde kun roser til den nye butik. Foto: Vores Jammerbugt

Aase og Peter Skibsted fra Blokhus var i Aabybro, og de har løbende fulgt med i byggeriet.
– Vi kender jo godt til Rema 1000, da der en butik i Pandrup. Den her nye forretning ser fin og ordentlig ud, så vi fik købt lidt gode tilbud og lidt til, fortæller parret.

Aase og Peter Skibsted fik købt det, de skulle, og lidt til. Foto: Vores Jammerbugt

Marna og Orla Poulsen fra Gjøl var også på indkøb.
– Vi har lige været i Hjørring og kom lige forbi og skulle så prøve at se den nye butik. Men vi handler normalt på Gjøl og det gør vi stadig væk, siger de.

Foto: Vores Jammerbugt

Flot modtagelse
Købmand Camilla Kristensen er selv sagt meget glad for den flotte modtagelse.
– Det er en meget stor dag for os, og det går rigtig godt. Det er den åbning, som vi ønskede, fortæller hun.
Mange af kunderne har heller ikke lagt skjul på, at de har ventet på, at Rema 1000 ville åbne
– Det føles dejligt, at kunderne tager godt imod os, fortæller Camilla Kristensen.
Hun og personalet har også glædet sig til dagen, og der er for alvor blevet knoklet de sidste 10 dage op til åbningen.
– Men det betyder ikke noget, vi kan godt lide det, og nu får vi den her flotte modtagelse, siger Camilla Kristensen.

Købmand Camilla Kristensen er meget glad for den flotte modtagelse. Foto: Vores Jammerbugt

Fra Vadum
Den nye Rema 1000 i Aabybro er på 1200 kvadratmeter og har 32 ansatte, heraf 7 på fuld tid.
Camilla Kristensen kommer fra en stilling som købmand i Rema 1000 i Vadum, og med sig derfra har hun souscheferne Danni Jakobsen og Line Frost Carlsen.
Du kan læse mere om Camilla Kristensen her:
https://voresjammerbugt.dk/her-er-koebmanden-for-rema-1000-i-aabybro/

Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt