I sommer var det Kandis, der optrådte til By Night i Pandrup, og allerede nu kan Pandrup Kaas Handel & Erhverv offentliggøre den kommende sommers store musikalske trækplaster ved By Night i Pandrup i uge 29 i 2022.
Det er Ib Grønbech, som vil underholde og optræde på Torvet i Pandrup fredag 22. juli, med sine mange hits.
-Når vi holder vores traditionsrige By Night, vil vi gerne kunne tilbyde et stort navn. Vi oplevede ved By Night i år, at både vores mange gæster, lokale samt os selv havde stor glæde af, at det var et band som Kandis, der optrådte, fortæller Anders Sølvkær, formand for handelsstanden.

Hyggelig gågade
Desuden kommer der til By Night masser underholdning, ligesom Bredgade bliver spærret af og omdannet til den hyggelige gågade med masser af stande, boder og udstillinger af de lokale foreninger og forskellige erhverv. Og så bliver der selvfølgelig mulighed for at købe lidt godt at spise
Byens mange butikker holder længere åbent og står klar med ekstra gode tilbud og den sædvanlige høje service.