Lørdag 2. april kl. 10 er der sponsorcykelløb til fordel for anlæg af en mooncar-bane for de mindste i V. Hjermitslev, oplyser Karen Margrete Due.
Arrangementet starter med fælles opvarmning i den gamle skolegård, og udover sponsorløbet er der også underholdning med live musik og tombola, ligesom de foreninger, der holder til i den gamle skole, holder åbent hus.