Da man var nødt til at aflyse det planlagte store modeshow på Hotel Søparken til fordel for Knæk Cancer indsamlingen i Aabybro, greb Rikke B, Thiele Brille og Kontaktlinser samt Hotel Søparken bolden og inviterede torsdag aften 23. oktober til en oplevelse hos Rikke B i Aabybro Centret.

Ubeskåret til Knæk Cancer
Og 38 indløste en billet til en pris af 150 kroner per styk, som ubeskåret går til Knæk Cancer, oplyser Rikke Brusgaard og Jesper Damgaard.
Til gengæld fik de en rigtigt god aften, hvor Rikke B havde en model til at vise tøj frem samt briller fra Thiele.
Karen Johansen fra Hotel Søparken stod for en lækker bespisning, og aftenen gik rigtig godt, fortæller Rikke Brusgaard.

Lotteri og balloner
Gæsterne sad med afstand, der blev sprittet af, og alle fik tilbudt mundbind.
Desuden var der lotteri, hvor man kunne købe lyserøde ”vi støtter brysterne” balloner og håbe på at vinde solbriller, gavekort til Thiele eller gavekort til Rikke B.
Desuden kunne man vinde præmier på indgangsbilletter, herunder en buket fra Kaas Blomster

Derfor blev der samlet i alt cirka 7.000 kroner ind til Knæk Cancer.
Og Rikke B. fortsætter med at have lotteri med ballonerne i butikken.