Læserindlæg af: Anne Torp Nielsen
Der er mennesker bag dyrene.
Jeg forstår, at pelsindustrien er en bizar størrelse for dem, der ikke kender den.
Jeg ved at ‘parringstid’ og ‘pelssæson’ er lettere akavet og makabre ord, for dem som ikke er vokset op midt i erhvervet.
Medierne raser.
Der kastes med mudder og anklager begge veje. Det er ikke kønt.

Værner om dyrene
Det har altid været let at vælge side, når man ikke kender hele sandheden om modparten.
Men en del af sandheden om de danske minkavlere er, at de vogter og værner om deres dyr. Fordi ødelagte og mishandlede dyr ikke giver en god avl. Og fordi de faktisk er mennesker med empati.
Jeg tror aldrig min egen far har læst godnathistorie for nogle af hans tre børn. Ikke kun fordi han var træt.
Men ofte fordi minkene skulle fodres, de nye kuld skulle tilses, eller fordi der var en frostsprængning i drikkevands-systemet
Og gu’ ve’ hvor mange timer vi alle har brugt på at pakke de dyr ind i vat (halm).

Kærlighed i erhvervet
Der er med andre ord lagt megen kærlighed i det erhverv.
For ligeså vel som der er mennesker bag sygeplejeruniformen, er der også et menneske bag den blå kansasdragt, der blot forsøger at holde hovedet oven vande på sin egen farm.
Oven vande i en branche der allerede bløder, meget simpelt på grund af udbud og efterspørgsel – markedet styrer vi ikke. Men at sparke på et erhverv der allerede ligger ned, uden at kunne begrunde det. Det er umenneskeligt. Og der er mennesker bag dyrene.