Lagkagehuset åbner 1. juni en selvstændig forretning i den tidligere bagerafdeling i Meny i Aabybro.

Egen forretning
Lokale håndværkere har fjernet bagerafdelingen og gjort klar til, at Lagkagehuset kan flytte ind i et areal, der er større end den tidligere bager.
– Lagkagehuset lejer sig ind i en del af Meny, hvor de får deres egen forretning. I forvejen er Lagkagehuset til stede i 3 Meny-butikker i Nordjylland, hvor vi har et godt samarbejde, fortæller Vagn Tidselbak, Meny i Aabybro.

Hjælper hinanden
Forventningen er, at de to butikker kommer til at trække kunder til hinanden, og Lagkagehuset kommer til Aabybro med sit eget koncept og dermed et udvidet sortiment inden for kager, brød samt eksempelvis kaffe to go.
Lagkagehuset har nemlig sine egen baristaer, og der vil bliver leveret friskt brød 3 gang af dagen fra Lagkagehuset i Meny i Skalborg.

12 ansatte
Personalet i Menys bageafdeling blev også tilbudt at flytte med ind i Lagkagehuset, men de har alle valgt at forblive i andre afdelinger af Meny i Aabybro, oplyser Vagn Tidselbak.
Derfor kommer Lagkagehuset til Aabybro med sine egne 12 ansatte, og så vil den nye butik have særlige åbningstilbud fra 1. juni og to uger frem.