– Stemningen er glad og munter ved genåbningen i dag, fredag 5. juni, af Lanternen – Byens Bar & Casino i Blokhus efter en gennemgribende og flot renovering. Egentlig skulle dørene åbnes klokken 15.00, men allerede et kvarter før, var de første gæster ankommet, og åbningen fortsætter resten af dagen og aftenen.

Der er plads til flere på terrassen. Foto: Vores Jammerbugt

Glad vært
Indehaver John Andersen tager glad imod gæsterne, men må fortælle, at på grund af Corona-restriktioner, så er det endnu ikke lovligt at åbne op ind til den nye spillehal.
Til gengæld kan man tage de øvrige renoverede lokaler i brug samt terrassen, hvor der er kommet mere plads, så den nu kan huse 70 gæster.

Stemningen er glad og munter. Foto: Vores Jammerbugt

Vil udvide målgruppen
– Lanternen trængte til at blive shinet lidt op og få nyt liv. Desuden vil vi gerne udvide kundegruppen, så den også omfatter fra 25 år og op. Det skal være sådan, at når en familie kommer gående forbi, så kommer de herind og får en drink, fordi de synes, her ser hyggeligt og ordentligt ud, siger John Andersen.
Han ser frem til en god sommersæson.
– Det bliver godt. Folk skal kunne komme her ind og få en super service og mærke hjertevarme. Og så er der happy hour hver dag mellem kl. 15 og 17 med dobbelt up til samme pris, siger John Andersen.

Erling Post Madsen (t.v.) og Kjeld Jakobsen. Foto: Vores Jammerbugt

En anmeldelse
Blandt fredagens gæster er Erling Post Madsen og Kjeld Jakobsen, begge fra Blokhus, som skulle have deres nysgerrighed stillet.
– Vi er vant til at komme her. Det er vores stamsted, så vi skulle se, om det stadig er, som vi gerne vil have det med mulighed for at spille billard og rafle, fortæller Erling Post Madsen.
– Indtil videre er vi tilfredse. Det, vi har set indtil nu, ser godt ud, men vi har jo ikke fået smagt øllen endnu, griner han.

Michael Krause er stadig en del af Lanternen. Foto: Vores Jammerbugt

Krause stadig med
Lanternen fortsætter som bar eller bodega med et begrænset udsalg af mad, og som højre hånd kan John Andersen stadig trækker på Michael Krause, der de senere år har været synonym med Lanternen.
Desuden er Diana Andersen, der tidligere har haft Hyggekroen i Kaas i seks år, ansat som tjener, og  John Andersen er på udkig efter endnu et par tjenere.

Diana Pedersen og Michael Krause. Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt
Foto: Vores Jammerbugt