Fodbold, Nordic Bet Ligaen
Jammerbugt FC – Vendsyssel FF: 0-1 (0-1)
0-1 (32.) Lucas Jensen

Jammerbugt FC var umådelig tæt på at sikre sig uafgjort og point i lørdagens hjemmekamp og lokalopgør mod Vendsyssel FF med flere gode muligheder i slutningen af kampen.

Målmand med frem
Det kulminerede med en af opgørets sidste aktioner. Et hjørnespark, som Jammerbugt-målmand Pape Ndiyae var gået med frem til, og han kom også til en afslutning, men hovedstødet sad desværre lige på kollega og Vendsyssel-keeper, Lukas Jonsson.
Inden da havde indstiftede Yan Bouche en friløber uden succes, og ligeledes indskiftede Sead Gavranovic kom til en halv chance, men nedtagningen var ikke god nok, lagde den spillende assistenttræner ikke skjul på efter kampen.
– Det blev aldrig en køn kamp for nogle af parterne. De var nok en lille tand bedre end os i 1. halvleg, siger Sead Gavranovic.

Mangler offensivt
Gæsterne fik da også scoret kampens eneste mål efter godt en halv time, men efter pausen kom Jammerbugt FC meget bedre med, og Vendsyssel FF havde reelt set kun eneste chance, hvor bolden tog overliggeren.
– Det var en fin indsats, men vi skabte ikke nok chancer i kampen, men vi var med lige til det sidste, siger Sead Gavranovic.
Jammerbugt FC spillede uden en egentlig angriber, men mere med en 10´er eller kantspiller fremme mod Vendsyssel FF og manglede derfor spillere i feltet, og en angriber til at opsnuse chancerne, og det er kun blevet til et enkelt point i forårets fire kampe.
– Ja, og det er også irriterende at skulle står at sige næsten hver gang, at vi var med helt til sidst, men kendsgerningen er, at to gange af tre nederlag har vi tabt med et enkelt mål og altså været med helt til sidst, siger han, men understreger.
– Vi skal simpelthen skabe flere chancer.

Vigtige kampe venter
Dog tilføjer Sead Gavranovic, at det er i nedrykningsspillet, at sejrene for at sikre sig overlevelse skal hentes, ikke så meget i kampe mod hold som FC Fredericia og Helsingør FC.
– Selvfølgelig går vi efter at tage point også mod disse hold,  men det er sejre i play off, der handler om. Jeg håber bare, at vi ikke ligger alt for isoleret, når vi kommer til play off, for jeg er overbevist om, at her skal vi nok hente sejre, siger han.
Jammerbugt FC spiller igen 18. marts ude mod topholdet Helsingør FC.

Jammerbugt FCs holdopstilling 5-4-1:
Pape Ndiaye – Emil Nielsen, Moussa Kamara (Emmanuel Igbonekwu, 45.), Rayan Senhadji, Ismaël Sidibe, Mubaarack Nuh (Yan Bouche, 30) – Diogo Pimentel (Sead Gavranovic, 80.), Sekou Bangoura, Farid Ikene, Emanuel Kulego (Alya Toure, 55.) – Omar Natami