Lions Club Aabybro er klar til som vanligt at sælge juletræer i Aabybro Centret fra den sidste weekend i november.
Desuden vil der være lotteri med gevinster til gavne for de flere gode sager, som Lions Club Aabybro støtter.

Julehjælp
– Vi hjælper borgere, primært i den tidligere Aabybro Kommune, som ikke har så meget at gøre med, ligesom vi støtter projekter på nationalt plan som Julemærkehjemmet og kræftramte børn, fortæller præsident Lorents Bentzen, Lions Club Aabybro.
Desuden kan man på www.aabybro.lions.dk søge om julehjælp, hvis man eksempel er enlig forsøger.
Uddelingen sker i samarbejde med Jammerbugt Kommune.

Salget af træer går til et godt formål. Privatfoto


Julepynt i byen
Derudover sørger Lions Club Aabybro som vanligt julepyntningen af byen på vegne af Aabybro Handels- og Erhvervsforening.
Der kommer pynt i Østergade og Vestergade samt i Aabybro Centret, selv om det med ombygningen bliver lidt anderledes end det plejer.
– Det er dejligt at vi som club kan være med til at sætte præg på byen, siger Lorents Bentzen.

Lions Club er klar med vognen som vanligt. Privatfoto