AFLYST:
Foreløbig tvunget lukket p.g.a Covid-19 frem til 4. december

I disse tider har vi alle brug for magiske oplevelse og lidt ekstra julestemning. I Skulpturparken i Blokhus venter en sød juletid allerede fra 1. november, når parken slår dørene op for Magisk Jul 2020.

Åbning af Magisk Jul
Der er god plads og højt til himlen i den 20.000 kvadratmeter store Skulpturpark i Blokhus, som fra søndag 1. november tænder for mere end 1,5 million julelys.
– Vi slår dørene op for Magisk Jul med juleindvielse søndag 1. november, fortæller indehaver John Andersen.
Indvielsen starter fra kl. 15, hvorefter der er musik af Brovst Pigegarde, træf med Nordjyske Julemænd og tale ved borgmester Mogens Chr. Gade.
Og det 17,5 meter høje juletræ bliver tændt.
Desuden er der gratis entré for de, hvis man er iklædt nissetøj denne dag.

Pressefoto

Forholdsregler
– Vi tager alle fornødne forholdsregler og overholder naturligvis sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der bliver ensretning i parken og gratis mundbind til alle gæster. Der er Corona-officials, som sikrer, at retningslinjerne overholdes. Der er flere ind- og udgange i weekenderne, og så gør vi i det hele taget alt, for at vores gæster kan få en god og tryg oplevelse, siger John Andersen.

Oplevelserne fortsætter
De næste to måneder fortsætter magien med en eventyrlig oplevelse, hvor parkens bygninger, træer og haver er pyntet i et strålehav af tusindvis af lysdekorationer og mere end 1,5 million julelys.
Der er bl.a. krybbespil, julemand i kanen, Europas længste lysende juletunnel og en kyssepergola, et gigantisk juletræ på 17,5 meter, smukke guldkareter, blinkende julestjerner, kærlighedstræ med røde julehjerter og meget, meget mere, oplyser John Andersen.

Pressefoto

15 julehytter
De 10 oplyste sandskulpturer i parken får i år selskab af 15 selvstændige julehytter og en butiksarkade, hvor man kan gå på opdagelse blandt kunsthåndværk, jernskulpturer, pileflet, skind og uld, brugskunst, julens specialiteter, planter, dekorationer og lys. Her er også masser af julemusik, julestads, juleknas og delikatesser.
Slut julehyggen af med et imponerende lyd- og lysshow, som foregår hver aften kl. 20.