Højere fravær, lavere karakterer og øget risiko for mobning er virkeligheden i skolen for mange anbragte børn.
Det ønsker Jammerbugt Kommune at lave om på. Derfor deltager kommunen i forløbet ’Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge’, som Socialstyrelsen står bag. Og erfaringer hidtil er gode.

Markant lavere
Antallet af anbragte børn, der tager 9. klasses eksamen i folkeskolen, er markant lavere end deres jævnaldrende. Sådan er det også i Jammerbugt Kommune.
For at ændre på den kendsgerning, startede Jammerbugt Kommune i 2020 ’Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge’ under Socialstyrelsen.
I alt deltager 22 anbragte børn og unge, der bor hos plejefamilier eller på opholdssteder i Jammerbugt Kommune. De 22 elever har deres skolegang på Brovst Skole, Fjerritslev Skole og Saltum Skole samt Skolecenter Jetsmark. 
– I folkeskolerne har vi typisk stort fokus på trivsel hos anbragte børn, mens faglige krav og forventninger har stået i skyggen af den tilgang. Med projektet her flytter vi fokus til, at lærere og hjemmet gerne må stille krav til eleverne faglige formåen. Allerede nu et år efter start kan vi se, at elevernes trivsel vokser i takt med, at de lykkes fagligt, fortæller Helle Nørgaard Pedersen, der er skole- og dagtilbudschef.

Styrker miljøet
I forløbet har hver elev tilknyttet en læringsvejleder for at styrke læringsmiljøet hos den enkelte elev. Hver sjette uge sætter læringsvejlederen – sammen med eleven og læreren – et nyt mål, og samarbejder i øvrigt med både eleven og lærerne knyttet til eleven for at styrke læringsmiljøet.
I projektet indgår også læringskoordinatorer. De står for at koordinere samarbejdet mellem de voksne, der er tilknyttet det anbragt barn. Læringskoordinatoren deltager i møderne, hvor der bliver sat mål for børnene, og vejleder plejeforældrene og opholdsstederne for at styrke samarbejdet mellem skolen og hjemmet.

Gode erfaringer
De første erfaringer i Jammerbugt Kommune viser, at samarbejdet mellem netop læringskoordinatoren og læringsvejlederen er vigtig i forhold til at styrke samarbejdet mellem skole og elevens hjem. Men også andre parametre viser resultater.
– Den meget systematiske tilgang i forhold til målsætninger for børnene og opfølgning af dem skaber ikke kun værdi for eleven, men også for lærerne. I begyndelsen af forløbet tester psykologer eleverne for at klarlægge deres kognitive niveau. Det har været en øjenåbner i forhold til, hvor meget lærerne kan og skal forvente af eleverne. De skal hverken forvente for lidt eller for meget, siger Helle Nørgaard Pedersen. 
Forløbet slutter ved udgangen af 2022.