Åbent hus for at byde eventuelle frivillige velkomne

– Lørdag 4. april åbner Mission Afrika en genbrugsbutik på Vesterhavsvej 24 i Hune, men allerede mandag 9. marts var der liv i forretningen.
Her havde Mission Afrika nemlig åbent hus, så eventuelle interesserede frivillige kunne kigge inden for og få svar på spørgsmål.

Med i fællesskabet
– Vi vil gerne være en del af lokalsamfundet her i Hune og være til at gøre noget for byen ved at tilbyde et fællesskab, hvor man kan være frivillig hjælper i butikken, fortæller Bente Pahus, Mission Afrika.

Svend Aage Danielsen og Bente Pahus. Foto: Vores Jammerbugt

Succes i feriebyer
I forvejen har Mission Afrika succes med butikker i andre feriebyer, blandt andet på Fanø, hvor forretningen oplever stor søgning.
– Hvis man lige har glemt sengetøjet, nå man skal i sommerhus, eller mangler et brætspil og fire glas, så kan man kigge forbi og få det i vores butik, fortæller Bente Pahus.

Butikken er ved at blive indrettet, så den er klar til åbningen 4. april. Foto: Vores Jammerbugt

Kig ind til åbningen
– Vi blev kontaktet af udlejer Keld Christensen, som spurgte, om vi ville leje, og vi har fået det til en fordelagtig pris, så det er jo dejligt for os, fortæller Bente Pahus, som opfodrer til også at kigge forbi til åbningen 4. april.

Mission Afrika har nordjyske butikker i:

  • Aabybro
  • Biersted
  • Ø. Vraa
  • Taars
  • Skagen
  • Thisted
  • 2 i Aalborg