OPDATERET 12. februar kl. 10.45:
NU må privatskolerne alligevel få kommunal hjælp.
Klik her:

Nu må privatskoler alligevel få hjælp til lyntest – VoresJammerbugt

Skoleleder Katrine Lomborg fra Aabybro Friskole lægger ikke skjul på sin ærgrelse over, at Jammerbugt Kommune af juridiske og lovgivningsmæssige årsager har fået nej fra Kommunernes Landsforening til at lade kommunens personale tilbyde 2 ugentlig test til ansatte på friskolen.

Presser på
– Kommunen må åbenbart ikke teste på privatskoler, og det er meget ærgerligt, når nu kommunen bakker så godt op om os og vil hjælpe os i denne situation, siger Katrine Lomborg.
Hun oplyser, at Dansk Friskoleforening presser hårdt på for, at kommunerne kan få lov til at tilbyde test på privatskolerne, og hun håber på en snarlig ændring, så det bliver muligt.
– Ellers stor ros til Jammerbugt Kommune for straks at kontakte os for at høre, om den skulle udføre test på vores skole samt undersøge, hvor mange vi er, siger Katrine Lomborg.

Må finde en løsning
– I denne uge har vi i stedet benyttet de offentlige test-steder, men kommer der ikke en løsning i næste uge, så må vi jo kontakte de private testudbydere, siger Katrine Lomborg.
Hun mener ikke, det er en god ide at uddanne en af skolens ansatte til at skulle udføre test på alle sine kollegaer.
– Nej. Det ville være grænseoverskridende.
Jammerbugt Kommune har haft 5 af sine sundhedsplejersker til uddannelse hos Falck i at udføre kviktest.

Læs mere her:
Kommunen må ikke teste på privatskoler – VoresJammerbugt