Jammerbugt er den nordjyske kommune med det laveste smittetryk. Det viser tal fra Statens Serum Institut opgjort mandag 22. november.
Samtidig er der kun 4 andre kommuner i Danmark med et lavere smittetryk end Jammerbugt.
Men det skyldes en stigende smitte i de øvrige kommuner og ikke et fald i Jammerbugt

Status quo
Den seneste opgørelse fra Jammerbugt Kommune med Covid-19 smitte fordelt på sogne gælder for perioden 15. til og med søndag 21. november.
I løbet af den uge er der fundet 70 nye smittetilfælde, og det giver en incidens på183.
Det er nøjagtig de samme tal som for perioden 8. til 14. november.
Med et konstant smittetryk opfordrer Jammerbugt Kommune stadig til at overholde retningslinjerne om at holde afstand, spritte af, vise hensyn og passe på hinanden.

Ud af de 70 nye tilfælde findes de 34 i Aaby og Biersted sogne.
Antal nye smittede 15. til 21. november fordelt på sogne:

Aaby Sogn: 19
Biersted: 15
Langeslund: 6
Vust: 4
Brovst: 4
Torslev: 3
Kettrup: 3
Jetsmark: 3
Haverslev: 2
Tranum: 2
Gjøl: 2
Klim: 2
Kollerup-Fjerritslev: 2
Gøttrup: 1
Hune: 1
Saltum: 1

Blandt de nordjyske kommuner holder Jammerbugt en dukseplads på grund af stigende smitte i nabokommunerne med incidens i parentes. Det første tal er placeringen blandt landets 98 kommuner.
Bemærk at disse tal er opgjort per 22. november:

4. Morsø: 105 (922,14)
15. Thisted: 305 (707,79)
23. Vesthimmerland: 212 (583,62)
47. Frederikshavn: 260 (441,9)
65. Rebild: 100 (326,8)
69. Mariagerfjord: 130 (312,37)
78. Læsø: 5 (282,17)
80. Hjørring: 171 (267,87)
85. Aalborg: 562 (254,47)
88. Brønderslev: 89 (246,26)
94. Jammerbugt: 69 (180,76)

Fordelingen af smitte fordelt på sogne i perioden 8. til 14. november