VM-sølvvinderen Leon Madsen kører onsdag 30. juni kl. 18.30 sin første hjemme-match for sin nye danske klub, Nordjysk Elite Speedway, som i Metal Speedway Ligaen får besøg af fynske Team Fjeldsted.
På Sparekassen Vendsyssel Arena på adressen Over Søen 12 i Mou Kær er der store forhåbninger til holdkaptajn Leon Madsen og de øvrige 4 kørere.

Fra venstre Allan Thomsen, formand NEC, Leon Madsen og Jan Gøl, Sparekassen Vendsyssel.

To point fra guldet
Leon Madsen har skrevet kontrakt med klubben med base lidt uden for Brovst i resten af sæson 2021 samt i sæson 2022.
Og det er en stjernekører, der er kommet til Brovst. Leon Madsen var blot to point fra VM-guldet.
– Jeg håber selvfølgelig, jeg kan hjælpe Nordjysk Elite Speedway og de andre kørere på holdet med at få deres første hjemmebanesejr. Klubben er i en utrolig spændende udvikling, og jeg ser virkelig frem til at køre min første match for dem, siger Leon Madsen.
Det er et særligt sponsorat af Sparekassen Vendsyssel, der sætter Nordjyske Elite Speedway i stand til at hente en kører af denne kaliber til klubben, som har store ambitioner.
Nordjysk Elite Speedway stiller med ny holdleder i 45-årige Janus Millard.
I speedwaykredse er han kendt for sit virke som pressechef på det danske speedwaylandshold og som holdleder i Randers Lions, ligesom han var holdleder, da Munkebo vandt bronze i 2014 og året guld i 2015.

Nordjysk Elite Speedway stiller med følgende hold:

  1. Leon Madsen, A-kører
  2. Norbert Kościuch, B-kører, Polen
  3. Thomas Jørgensen, B-kører
  4. Damian Dróżdż, C-kører. Polen
  5. Tobias Thomsen, D-kører