(Foto: Region Nordjylland)
Region Nordjylland har fundet de byer, hvor der oprettes vaccinationscentre mod Covid-19.
I første omgang bliver vaccinationscentre oprettet på regionens tre akuthospitaler:
Universitetshospital i Aalborg og Thisted samt på Regionshospital Nordjylland i Hjørring.
Her skal indledningsvist vaccineres sundhedspersonale og udvalgte patienter.

8 centre i alt
I takt med, at Regionen modtager flere vaccinationsdoser, vil regionen etablere yderligere vaccinationscentre i regi af TestCenter Danmark
 Regionen vil derfor i alt ende med at oprette otte vaccinationscentre og i øvrigt suppleret med udkørende vaccinationshold.
Der bliver vaccinationscentre i:

  • Aalborg
  • Hjørring
  • Thisted
  • Frederikshavn
  • Hobro
  • De førnævnte vaccinationscentre på akuthospitalerne
  • Samt vaccinationsindsats på kommunale plejehjem.

Ikke nok i første omgang
Når vaccinen er godkendt, vil Danmark modtage et antal vacciner, der fordeles mellem regionerne efter befolkningstal. Der vil i første omgang ikke være nok til alle.
Det er derfor nødvendigt at prioritere blandt borgerne.
Beboere på plejecentre og personale i sundhedsvæsenet og ældreplejen vil modtage information om tilbuddet fra deres institution eller arbejdsplads.

Særlig risiko
Hvis du er i helt særlig risiko, eksempelvis, hvis du er en ældre borger med alvorlig sygdom, så kan det være, at du bliver kontaktet af din egen læge eller sygehus. Eller du kan selv spørge din læge, om du er i helt særlig risiko.
Grupper af ældre, der løbende inviteres efter fødselsdato, vil modtage besked i e-boks. Hvis du er digitalt fritaget, vil du få brev med posten.
Når du får tilbudt vaccination mod COVID-19, vil du samtidig få information om, hvornår du kan blive vaccineret, og hvis du selv skal bestille tid til vaccinationen, vil du få at vide, hvordan det foregår.