Ombygning betyder, at udsalget krydres med ekstra gode tilbud

– Det er efterhånden syv år siden, at den store butik på Merkurvej ved indkørslen til Brovst blev indrettet som medlem af Garant kæden.

Det skal have et løft
Derfor synes indehaverne Chris og Kent Hjørringgaard, at det nu er tid at foretage en ny indretning af den store forretning, som udover gulve, tæpper og fliser også byder på interiør, gardiner og senge.
– Det er nu tiden til at give det hele et løft. Så vi skal have ryddet op i nogle af tingene, fortæller Chris Hjørringgaard.

Søn og far. Chris og Kent Hjørringgaard. Foto: Vores Jammerbugt

Ekstra gode tilbud
– Derfor har vi udover det almindelige udsalg i Garant-kæden med rabatter på 20 til 25 procent også et ombygningsudsalg med ekstra gode tilbud på op til 80 procent rabatter, siger han.

Der bliver ikke megen tid til at sidde ned. Foto: Vores Jammerbugt

Det skal fejres
Når ombygningen er færdig i løbet af foråret bliver det markeret, og det også skal fejres, at Chris Hjørringgaard overtog halvdelen af butikken sidste år.
– Med den ny indretning vil vi gerne give mere inspiration og binde vores forskellige produkter sammen, forklarer Chris Hjørringgaard.

Fra 2007
Forretningen har tilknyttet i alt syv medarbejdere plus montører i marken.
Den blev opført på Merkurvej 2 i 2007 og blev en del af Garant-kæden i 2012.