Nybagte mødre har på privat initiativ startet en mødregruppe i Ingstrup.
– Der var ikke noget tilbud om mødregruppe fra Jammerbugt Kommune, så vi startede bare selv”, udtaler Camilla Dunker fra Ingstrup.
Hun har oprettet gruppen “Mødregruppe i Ingstrup” på Facebook. Her kan interesserede finde oplysninger om møderne. 

8 mødre
Der er for øjeblikket 8 unge mødre med småbørn som mødes i Bogbrugsen.
De kommer fra Pandrup, Saltum, Løkken og selvfølgelig Ingstrup, og de nyder at tale med andre i samme situation som dem selv.
Det er også godt at mødes på neutral grund, så ingen skal lægge hus til og føle sig presset til at præsentere et rent og fint hjem og nybagt kage til møderne, siger en af mødrene. 
– Ingstrup Bogby er glade for at lægge lokaler til de unge mødre. Så mange som muligt skal have glæde af vores dejlige hus, siger formand for Ingstrup Bogby, Inger Dueholm.